Natur-fotos.dk

Jesper Beckmann's blog

Månad: oktober 2014

London Maraton

proteinNu skal det endelig være!

Jeg har meldt mig til London Maraton, der er et af verdens største maratonløb. Løbet afholdes midt i april og foregår inde i selve London. Jeg har aldrig været i London før, så jeg glæder mig meget til at opleve både byen og den atmosfære der er omkring sådan et løb. Jeg har løbet de sidste mange år og også deltaget i flere halvmaratonløb, men har aldrig før udfordret mig selv på den lange distance. Heldigvis er der et halvt år til endnu, så jeg har god tid til at få bygget formen op.

For ligesom at kickstarte projektet har jeg valgt at tage noget proteinpulver. Der findes flere forskellige slags, men på www.svenskkosttilskud.dk har de et godt overblik over, hvilke man bør vælge. Jeg har derfor besluttet mig for at benytte valle-protein og jeg må sige, at det virker meget overbevisende de få dage jeg har brugt det.

Jeg træner ofte om morgenen og derfor har jeg brug for noget protein, der optages hurtigt i kroppen. Ved at anvende tilskuddet sammen med min træning får jeg hurtigere opbygget min muskelmasse og er dermed et skridt nærmere målet om at gennemføre mit første maratonløb om et halvt år.

Træning og fornuftig, nærende mad er helt klart et godt makkerpar, hvis mit projekt skal lykkes. Men jeg er indtil videre ved godt mod og håber og tror på, at jeg om et halvt år stolt kan fortælle, at jeg har løbet de magiske 42 kilometer og så endda midt i London!

Gode råd til en sjovere løbetur

runningNår man som jeg har løbet i efterhånden en del år kan det hele godt blive lidt ensformigt og det kan være svært at motivere sig til at komme af sted. Derfor har jeg opstillet nogle gode råd til, hvordan løbeturen bliver sjovere for mig.

For mig gælder det om, at komme af sted fra morgenstunden af. Hvorfor gemme det til senere på dagen og konstant have dårlig samvittighed – nej, så hellere af sted fra morgenstunden. Udover den gode samvittighed giver det også energi til resten af dagens gøremål. Så ud af fjerene, snør løbeskoene og af sted, så når du heller ikke at overbevise dig selv om, at det er for koldt, for varmt, for trist, for…
Sæt dig selv små mål: Jeg arbejder selv med ugemål – de er overskuelige, men jeg er alligevel nødt til at hanke op i mig selv, hvis jeg vil nå dem.

Overrask dig selv: Løber du altid nøjagtig den samme rute, så bliver det kedeligt og ensformigt, løb en anden vej end den du plejer – kør ud i naturen og løb fra et nyt sted, så du oplever og sanser noget nyt på ruten. På den måde glemmer du helt at du løber, men oplever i stedet og dette giver i den grad også ny energi.

Lidt har også ret: Har du dage, hvor du ikke kan overskue en normal træning, så tag alligevel tøjet på og kom af sted. Når du en halv distance er det bestemt bedre end ingenting og det er nemmere at komme af sted igen dagen efter.

Kan man spise sig i form?

Det er vist velkendt, at man desværre ikke kan spise sig i god form, men man i høj grad spise sig ud af form ved at fylde kroppen med kage, slik og chips. Men jeg er faldet over nogle helt fantastiske grønkålschips, som jeg bare er nødt til at fortælle om. De smager fantastisk, er lette at lave og kan spises med god samvittighed – hvad mere har man brug for!

Grønkålen skal naturligvis vaskes inden den tilberedes og dup den så helt tør bagefter. Den blandes i en pose med lidt olivenolie og de krydderier, som man foretrækker – jeg kan godt lide dem med hvidløg, salt og lidt paprika, men det kan man jo eksperimentere med, som man har lyst til.

Herefter bages de i ovnen i ca. 30 minutter ved 135 grader – hold lidt øje med dem de første par gange, ovne er jo forskellige! Jeg synes, de er bedst, når der er lidt bid i dem, men det kan du jo prøve dig frem med.

De er også rigtig flotte på bordet som en del af en hyggelig tapas forret, når man har gæster.
Chipsene finder jeg gerne frem om aftenen efter en god løbetur og et varmt bad – man kan have brug for at forkæle sig selv lidt og når det både er sundt og velsmagende, så foregår det med god samvittighed.

Jeg elsker at afprøve nye og sjove opskrifter i mit køkken – nogle virker og bliver fundet frem igen og igen, mens andre bliver kasseret efter første forsøg.

Der er kønnest i Danmark

sort-solEt af de flotteste naturfænomener i verden finder man lige her i Danmark. Det er ikke nødvendigt at rejse om på den anden side af jorden for at opleve kunst i naturen. I stedet kan man tage til det sønderjyske og opleve ”Sort sol”. Et fænomen, der hvert år tiltrækker i tusinder af turister og lokale og som fascinerer gang på gang.

Her i Tøndermarsken slår stæreflokkene sig ned hvert forår og efterår på vej til eller fra Skandinavien, Finland og Rusland. Netop her i marsken findes der nogle særlige billelarver, som stærene elsker. Dem spiser de om dagen og overnatter i tagrørene lige uden for marsken. Især om efteråret kan man opleve dette fantastiske fænomen i en lang periode. Lige før stærene går ned for natten danner de flotte mønstre på himlen, som nærmest skygger for solen – deraf navnet ”sort sol”. I en sådan flok kan det være op til 1 million fugle.

De lokale ved, hvor der er størst chance for at opleve sort sol, så man spørger sig for dernede og så står man ellers klar med kameraet for at fange disse kunstneriske former.

For folk, der oplever dette første gang er det yderst overvældende og mange vender tilbage år efter år for at opleve et af naturens forunderlige vidundere.

Selv har jeg oplevet det 3 gange om efteråret og en enkelt gang om foråret og skal man vælge, vil jeg helt klart anbefale at man tager derned om efteråret, der er det altså flottest!

© 2017 Natur-fotos.dk