Natur-fotos.dk

Jesper Beckmann's blog

Författare: Jesper (sida 2 av 2)

Kan man spise sig i form?

Det er vist velkendt, at man desværre ikke kan spise sig i god form, men man i høj grad spise sig ud af form ved at fylde kroppen med kage, slik og chips. Men jeg er faldet over nogle helt fantastiske grønkålschips, som jeg bare er nødt til at fortælle om. De smager fantastisk, er lette at lave og kan spises med god samvittighed – hvad mere har man brug for!

Grønkålen skal naturligvis vaskes inden den tilberedes og dup den så helt tør bagefter. Den blandes i en pose med lidt olivenolie og de krydderier, som man foretrækker – jeg kan godt lide dem med hvidløg, salt og lidt paprika, men det kan man jo eksperimentere med, som man har lyst til.

Herefter bages de i ovnen i ca. 30 minutter ved 135 grader – hold lidt øje med dem de første par gange, ovne er jo forskellige! Jeg synes, de er bedst, når der er lidt bid i dem, men det kan du jo prøve dig frem med.

De er også rigtig flotte på bordet som en del af en hyggelig tapas forret, når man har gæster.
Chipsene finder jeg gerne frem om aftenen efter en god løbetur og et varmt bad – man kan have brug for at forkæle sig selv lidt og når det både er sundt og velsmagende, så foregår det med god samvittighed.

Jeg elsker at afprøve nye og sjove opskrifter i mit køkken – nogle virker og bliver fundet frem igen og igen, mens andre bliver kasseret efter første forsøg.

Der er kønnest i Danmark

sort-solEt af de flotteste naturfænomener i verden finder man lige her i Danmark. Det er ikke nødvendigt at rejse om på den anden side af jorden for at opleve kunst i naturen. I stedet kan man tage til det sønderjyske og opleve ”Sort sol”. Et fænomen, der hvert år tiltrækker i tusinder af turister og lokale og som fascinerer gang på gang.

Her i Tøndermarsken slår stæreflokkene sig ned hvert forår og efterår på vej til eller fra Skandinavien, Finland og Rusland. Netop her i marsken findes der nogle særlige billelarver, som stærene elsker. Dem spiser de om dagen og overnatter i tagrørene lige uden for marsken. Især om efteråret kan man opleve dette fantastiske fænomen i en lang periode. Lige før stærene går ned for natten danner de flotte mønstre på himlen, som nærmest skygger for solen – deraf navnet ”sort sol”. I en sådan flok kan det være op til 1 million fugle.

De lokale ved, hvor der er størst chance for at opleve sort sol, så man spørger sig for dernede og så står man ellers klar med kameraet for at fange disse kunstneriske former.

For folk, der oplever dette første gang er det yderst overvældende og mange vender tilbage år efter år for at opleve et af naturens forunderlige vidundere.

Selv har jeg oplevet det 3 gange om efteråret og en enkelt gang om foråret og skal man vælge, vil jeg helt klart anbefale at man tager derned om efteråret, der er det altså flottest!

En elg på kornet

elgI september 2014 havde jeg besluttet, at ferien skulle gå til Småland i det sydlige Sverige. Jeg har altid drømt om, at få taget nogle fantastiske billeder af et af de flotteste dyr der findes, nemlig elgen. Jeg havde læst, at der netop i Småland er mange af disse prægtige dyr. I september er dyret i brunst og det øjeblik vil jeg enormt fange med linsen.

Jeg fandt et hyggeligt værelse på en af de mange bondegårde, der lejer værelser ud til turister. Det er en rigtig hyggelig ferieform for mig, der rejser alene. Man kan være helt alene eller sammen med de øvrige feriegæster og værtsparret, når man ønsker det. Samtidig kan man her få insiderviden om, hvad man skal opleve, hvor man skal handle osv.

Det viste sig, at ejeren var ivrig jæger og selv flere gange havde været på elg-jagt, så det fik vi nogle gode snakke om. Han kunne også være behjælpelig med, hvor der var størst chance for at få taget gode billeder.
Flere morgener bevæger jeg mig rundt i området uden held, men så pludselig en kold september morgen hører jeg de karakteristiske lyde fra en elgtyr. Jeg bevæger mig så lydløst som muligt nærmere og minsandten om ikke jeg er heldig: Pludselig dukker en elgtyr og elgko frem fra træerne og ud på det åbne område.

Jeg får taget en lang række flotte billeder, som jeg er meget stolte af. Hvis ikke det havde været for værten, havde jeg nok ikke fundet netop dette fantastiske sted.

Nyare inlägg

© 2017 Natur-fotos.dk