waleJeg har altid drømt om at komme på hval-safari. Se alle disse prægtige havdyr i deres naturlige omgivelser og forhåbentlig få mulighed for få taget nogle flotte billeder af dem.
Som sagt så gjort! Sammen med en god kammerat og fotoentusiast bestilte vi en tur til Island, hvor vi både skulle opleve den prægtige og fantastiske ø og også skulle på hval-safari.

Lad det være sagt med det samme! Det var en oplevelse ud over det sædvanlige og kan absolut anbefales til alle. Der er noget helt fantastisk over, at være så tæt på disse store dyr på deres egen hjemmebane. At der så også kom en lang række fantastiske billeder ud af det gjorde jo bare turen endnu mere fantastisk.

Vi var så heldige, at opleve både pukkelhvaler, marsvin, vågehvaler og spækhuggere på tæt hold. Derudover fik vi nogle fantastiske billeder indover den islandske kyst. Så en kæmpe oplevelse.

Når man er på Island skal man naturligvis også opleve Vatnajökull – Europas største gletsjer, hvor vi i øvrigt også fik nogle fantastiske billeder. En vild oplevelse at vandre rundt på en gletsjer og opleve en natur, vi slet ikke kender til i Danmark.

Vi var naturligvis også en tur i Den blå Lagune og rundt og se selve hovedstaden Reykjavik. Island er bestemt et spændende og meget anderledes land, som jeg meget gerne vil tilbage til. Desværre nåede vi ikke denne gang ind til Hekla – Islands berømte vulkan, så det må vente til næste gang.