Udover at løbe, så dyrker jeg meget gerne boxercise. Mange har spurgt mig, hvad det egentlig er og hvorfor jeg ikke bare går til boksning? Jeg vil derfor gerne fortælle lidt om, hvad boxercise egentlig er og hvorfor jeg holder så meget af netop dette.

Boxercise er en træningsform, der i høj grad forbedrer konditionen. Den bygger på mange af principperne fra traditionel boksning, men du står ikke mand mod mand og risikerer at få skrammer.
I stedet får du boksesportens fantastiske styrker såsom forbedret kondition, øget psykisk og fysisk styrke og øget koordinations evne.

Boxercise kan dyrkes af både mænd og kvinder og er for alle aldre. Den bygger på den traditionelle boksetræning med sandsække, sjippetove og cirkeltræning og du bliver udfordret på din viljestyrke og udholdenhed.

Når man som jeg løber meget og ofte alene, er det også rigtig rart at komme af sted og være på et hold, hvor man både kæmper mod sig selv, men samtidig ikke er alene om det. Man kan hygge sig efter træning og i det hele taget have nogle af dele sin interesse med. Lige så rart det er bare at snøre løbeskoene og være sin egen herre, lige så rart er det, at have et tilhørsforhold og et hold at komme på. For mig er kombinationen af de to ting helt optimal og jeg vil ikke undvære nogle af delene.

Om vinteren bruger jeg mere tid i træningslokalet, mens sommeren og det varmere og lysere vejr mere indbyder til turene på landevejene.