Det er vist velkendt, at man desværre ikke kan spise sig i god form, men man i høj grad spise sig ud af form ved at fylde kroppen med kage, slik og chips. Men jeg er faldet over nogle helt fantastiske grønkålschips, som jeg bare er nødt til at fortælle om. De smager fantastisk, er lette at lave og kan spises med god samvittighed – hvad mere har man brug for!

Grønkålen skal naturligvis vaskes inden den tilberedes og dup den så helt tør bagefter. Den blandes i en pose med lidt olivenolie og de krydderier, som man foretrækker – jeg kan godt lide dem med hvidløg, salt og lidt paprika, men det kan man jo eksperimentere med, som man har lyst til.

Herefter bages de i ovnen i ca. 30 minutter ved 135 grader – hold lidt øje med dem de første par gange, ovne er jo forskellige! Jeg synes, de er bedst, når der er lidt bid i dem, men det kan du jo prøve dig frem med.

De er også rigtig flotte på bordet som en del af en hyggelig tapas forret, når man har gæster.
Chipsene finder jeg gerne frem om aftenen efter en god løbetur og et varmt bad – man kan have brug for at forkæle sig selv lidt og når det både er sundt og velsmagende, så foregår det med god samvittighed.

Jeg elsker at afprøve nye og sjove opskrifter i mit køkken – nogle virker og bliver fundet frem igen og igen, mens andre bliver kasseret efter første forsøg.