Det er koldt og mørkt udenfor og vejret appellerer i høj grad til hjemlig hygge. Med til efteråret hører også højsæson for svampe i naturen. Jeg er efterhånden en habil svampesamler og ynder at drage ud i naturen, finde gode svampe, fotografere dem for derefter at hjemtage dem og bruge dem i spændende retter.

Især elsker jeg Karl Johan svampene og de flotte kantareller, men også den mindre kendte mælkehat er blandt mine favoritter. Nogle af de ikke-spiselige svampe er fantastiske at fotografere – sikke nogle motiver man kan få at disse små, sarte skabninger.

Efter en god dag i naturen er det ikke noget bedre end at komme hjem og lave en gang dampende varm svampesuppe. Så er det næsten som om englene synger!
Jeg elsker især en fyldig en, hvor jeg tilsætter kartofler, forskellige svampe – helst dem, som jeg selv har hentet i naturen, lidt hvidløg og en gang madlavningsfløde. Det tager ikke lang tid at lave, men sikke en herlig duft, der breder sig, når den står og koger færdig.

Den passer måske ikke så godt med at holde den slanke linje, men uha hvor den smager!

Hver årstid har sin charme og en af efterårets charmer er bestemt disse fantastiske svampe, der dukker frem alle steder. Jeg kan slet ikke lade være med at fotografere disse prægtige vækster, der har en utrolig flot form og kan antage mange flotte og farverige farver. Efterårets farver er nogle af de smukkeste for en fotograf. Bladene, der skifter farver nærmest fra dag til dag, svampene der dukker frem i skovbunden og de mange flotte skyformationer, man kan fange på himlen – jo efteråret er bestemt en favorit for naturfotografen.